
ALLSIDIG KØKKENREDSKAB
Blenderen er et af køkkenets mest alsidige redskaber. De fleste bruger den til at lave smoothies eller til at knuse is, men ofte stopper det der. Desværre. En god blender kan faktisk forenkle en række opgaver i køkkenet: Den kan lave vaffelrøre, babymad, supper, saucer, pesto, dip, kakao, mandelmel, havremel og meget mere.
-
Men hvad er det egentlig som afgør blenderens kvaliteter og bruksområder?

Blenderens kande
Størrelsen på blenderens kolbe er afgørende for, hvor meget du kan blende. En familie på fire, der skal have en smoothie på ca. 3 dl hver, har brug for en relativt stor kolbe.
Husk at færdig smoothie fylder mindre end de ingredienser, der skal blendes. Du bør derfor vælge en kolbe, der rummer omkring 50 procent mere end den ønskede smoothie-mængde.
Når det gælder kolbens produktionsmateriale, har de forskellige materialer forskellige kvaliteter og bør tilpasses dit behov.
De fleste blendere med glaskolbe fungerer fint til at knuse is og andre hårde ingredienser, men de tåler ikke høje temperaturer og store temperatursvingninger. Hvis du har lavet en kold smoothie og skyller kolben i brandvarmt vand, kan den revne. Blandinger over 60 grader kan også få glaskolben til at revne.
Ofte er det klogere at vælge en borosilikat-kolbe, lavet af varmebestandigt glas, der tåler op mod 90 grader og store temperaturforskelle.
Skulle du have brug for endnu højere temperaturer, bør du vælge en kolbe lavet af Tritan – specialplast. Disse kolber tåler op til 100 grader.
Nogle kolber er lavet af almindelig plast. Disse fungerer også til visse formål, men er ofte dårlige til at knuse is og andre hårde ingredienser.

Blenderens motorstyrke og hastighed
En blenders motorstyrke angives i watt (W) og varierer fra ca. 500 watt til 2000 watt. Hastigheden angives i omdrejninger i minuttet (RPM) og varierer fra 10.000-40.000 RPM uden ingredienser. Jo højere disse værdier er, jo mere kraft har blenderen.
Modstanden i ingredienserne vil naturligvis sænke blenderens hastighed, så hvis du ønsker at knuse både hårde og store ingredienser, bør du have en kraftig og hurtig motor, gerne over 1000 W og 20.000 RPM.

Blenderens knive
Kvaliteten af stålet i knivene afgør, om blenderen kan give dig de samme gode resultater over tid. Med et hårdt stål fra f.eks. Japan holder din blender længere, og du får en lige så fin smoothie hver dag, uge efter uge.
En blenders knive er enten designet til at blende væskeblandinger eller til at knuse hårde ingredienser. Blendere specialiseret til væskeblandinger har en tværbladet kniv eller søstjerne-type, hvor hvert blad har en specielt indstillet vinkel. På den anden side har en blender, der skal mestre hård knusning, brug for en længere kniv.
Det betyder ikke nødvendigvis, at du skal have to kander med forskellige knive. En kande med knive designet til væskebehandling kan også knuse. På samme måde vil en kande med knive designet til hård knusning også blende smoothies på fremragende vis. Det tager bare lidt længere tid.

Blenderens program
Selv om mange blendere har programmer, som hjælper dig til at blende rigtigt, bruges ofte blenderen manuelt. Ønsker du det enkelt, er det imidlertid ingen grund til ikke at vælge en blender med ferdig innstilte programmer. Det kan ofte gøre processen langt mere effektiv.

Blenderens tilbehør
Blandt de mest populære tilbehør til en blender er 2GO-flaske og tamper. En 2GO-flaske kan du blende direkte i – det passer godt, hvis du f.eks. skal have blandingen med på arbejde eller til træning. Desuden slipper du for at vaske kolben ud over selve 2GO-flasken.
Tamper er en stang, du stikker ned i kolben for at skubbe ingredienserne ned til knivene, mens du blender. Meget praktisk at have, især hvis du har lidt væske eller ingredienser, som knivene ikke kan få fat i.
Tamper fås også med et termometer, som kan bruges til at tjekke temperaturen, når du laver varm kakao, suppe og lignende.
Dette er vigtigt at tænke på ved valg af blender

Rengøring af blenderen
Alle blendere skal rengøres efter brug. God og jævnlig rengøring forlænger blenderens levetid og sørger for, at knivblade og andre funktioner slides mindre.
Hvordan du skal rengøre blenderen afhænger af, hvilken type blender du har, og om knivene kan tages af eller ej. Knivene må aldrig vaskes i opvaskemaskinen, da opvaskemidlet gør knivene sløve.
Glaskolber har som regel aftagelige knive, mens Tritan- og plastikkolber har faste knive.
Blendere med faste knive vaskes ved at hælde varmt vand med lidt opvaskemiddel i kolben og køre blenderen på fuld hastighed. Kolben skylles derefter med rent varmt vand. Sidder der rester godt fast, bruger du opvaskebørsten til at hjælpe til.
Hvis knivene/bunden kan tages af, vasker du på samme måde, eller du skruer bunden med knivene af og putter kolben i opvaskemaskinen.
-
Bedst i test Højhastighedsblender - kraftfuld - ekstra stor kolbe
Almindelig pris 3 499 krEnhedspris -
Højhastighedsblender, lav varm suppe direkte i blenderen
Almindelig pris 2 999 krEnhedspris -
-
Tilbehør til Powerfuel XL-blenderen - tag din smoothie med på farten
Almindelig pris 899 krEnhedspris -
Designet til at klare enhver blendingsudfordring med lethed
Almindelig pris 1 999 krEnhedspris -
-
-
