Spar penge med varmepumpe

Hvordan sparer dette strøm

Varmepumpen udnytter energi, der allerede findes i luften. Det giver mere varmeeffekt og mindre strømforbrug end en panelovn – du har altså brug for færre kilowatttimer per kvadratmeter, du skal varme op. Traditionelt har det derfor været almindeligt at gå ud fra, at en varmepumpe er tjent hjem på syv år. Sådan som elprisen er blevet i Sydnorge, er det blevet en endnu mere lønsom investering. Der betaler varmepumpen nu sig selv hjem på ét år – og alle besparelser derefter er en ren nettogevinst. De forskellige modeller opererer ofte med en COP-værdi, som siger noget om, hvor meget varme du får ud af den strøm, den bruger. Indeklima: En varmepumpe fordeler varmen jævnt over store områder, så du får en mere behagelig indetemperatur i din bolig sammenlignet med for eksempel panelovne eller brændefyring, som i højere grad koncentrerer varmen. Det betyder øget komfort for dig, men også for dit hus. En jævnere temperatur giver mindre pres på vægmaterialerne, der slipper for konstant at skulle forholde sig til svingninger med forskellig temperaturpåvirkning. Derudover sørger varmepumpernes kulstof- og ionfilter for at rense luften og fjerne dårlig lugt og bakterier. Et biologisk antibakterielt filter er effektivt mod pollen – men husk, at den slags hepa-filtre kræver jævnlig rengøring og vedligeholdelse for at fungere optimalt.

Hvilken model skal jeg vælge

Når du har besluttet dig for at købe en varmepumpe, gælder det om at finde den model, der bedst dækker dine behov:

• Hvilken slags klima er der, dér hvor du bor?
• Hvor stort et areal skal varmes op – og eventuelt køles ned?
• Hvor kan og vil du placere varmepumpen? Vi anbefaler desuden, at du sætter dig ind i støjniveau og styringsmuligheder.

Klima

En varmepumpe mister effekt, jo koldere det bliver udenfor, da der bliver mindre varme at hente ud af luften. Ved 15 graders frost falder effekten på vores modeller med mellem 10 og 15 procent. Kommer man ned på 25 graders frost, er effekten nede på under 50 procent. Forventer du lange perioder med hård frost, bør du derfor se på ekstra kraftige modeller, der leverer høj maksimal effekt. En tommelfingerregel er, at varmepumpen bør dække varmebehovet ned til omkring 10-15 minusgrader, og at eventuelle koldere dage (hvis der ikke er så mange af dem) kan suppleres med for eksempel brændefyring. Ellers ender du hurtigt med en varmepumpe, der er unødvendigt stor til de fleste af de dage, den skal bruges.

Areal

Hvor stort et areal skal varmepumpen dække? I en bolig på 80 m² vil det reelt ofte kun være 50 m², den varmer direkte, og et soveværelse på 20 m² (hvis dørene står åbne), som varmes indirekte. Badeværelser, toiletter og depotrum tages normalt ikke med i beregningen. Derudover skal du se på, hvor stort varmebehovet er per kvadratmeter. Mens en nyere bolig fra 2000'erne og frem normalt ikke har brug for mere end 25-30 watt varme per m², selv på de koldeste dage, kræver ældre huse hurtigt mere end det dobbelte.

Det nødvendige effektbehov for varmepumpen finder du dermed ved at gange det antagne varmebehov pr. kvadratmeter med det samlede areal, du skal opvarme. Hvis du for eksempel bor i et ældre og ikke særlig godt isoleret hus, kan du regne med, at varmebehovet er 60 watt pr. m². Hvis arealet, der skal opvarmes direkte og indirekte, er 80 m², skal du vælge en model, der kan levere en effekt på 60 x 80 = 4800 watt – eller 4,8 kWh.Selvom det ikke er et mål at have en varmepumpe med unødvendigt høj effekt, må den i hvert fald ikke være for lille. Så vil den nemlig ofte køre for »fuld maskine« – noget der slitagemæssigt kan sammenlignes med en bil, der trækker en lidt for tung trailer. Det påvirker også støjniveauet – og i værste fald leverer den ikke nok varme.

Placering

For at finde den bedste placering af varmepumpen bør du tage hensyn til både funktionalitet og æstetik. Vi har både væg- og gulvmodeller, hvor valget afhænger af, hvor du kan og vil have den.