Fri fragt på alle ordrer

14 dages åbent køb

Levering 5-7 arbejdsdage

Hvis du elsker kaffe, er denne kage lige noget for dig! En sej browniebund med silkeblød chokolade- og kaffemousse og blank chokoladeglasur. Serveres selvfølgelig med en god kop kaffe.

Sådan laver du brownie- og kaffemoussekage

  1. Forvarm ovnen
    Forvarm ovnen til 150 °C.
  2. Smelt chokoladen
    Hak chokoladen fint, og smelt smørret. Tag gryden af varmen, tilsæt chokoladen, og rør, til den er smeltet.
  3. Lav browniedejen
    Pisk æggene i et ad gangen, og rør sukker og de øvrige tørre ingredienser i.
  4. Bag bunden
    Smør en rund springform på ca. 20 cm i diameter, og beklæd bunden med bagepapir. Hæld dejen i formen, og fordel den jævnt. Bag i ca. 45 minutter, og lad den køle af i formen ved stuetemperatur.
  5. Forbered moussen
    Bryg stærk kaffe. Hak chokoladen fint, og sæt den til side. Læg gelatinen i blød i rigeligt koldt vand i ca. 10 minutter.
  6. Lav chokoladeblandingen
    Varm kaffe, mælk og sukker op i en gryde, til det damper. Tag gryden af varmen, klem vandet ud af gelatinepladerne, og rør dem i den varme væske. Rør den hakkede chokolade og flagesalt i, til chokoladen er smeltet, og blandingen er glat. Lad den køle af, til den er lunken.
  7. Gør moussen færdig
    Pisk fløden til blødt skum, og vend den i chokoladeblandingen. Hæld moussen over browniebunden i formen, og stil den i køleskabet, til den er helt kold og stivnet.
  8. Lav chokoladeglasuren
    Hak chokoladen, og kom den i en skål. Varm fløde og kaffe op, til det damper, og hæld det over chokoladen. Lad det stå et par minutter, og rør derefter til en jævn og blank sauce.
  9. Saml kagen
    Tag kagen ud af køleskabet eller fryseren, og fjern formen. Sæt kagen på et fad, hæld glasuren over, og drys med pekannødder.