Nachochips er hurtige og nemme at lave i en airfryer og smager rigtig godt, når du laver dem selv. Top med cheddarost, og smelt den i airfryeren, så har du lækre hjemmelavede snacks til weekenden.
Opskrift og fotos af Marie Munk.
Sådan laver du nachos i airfryer
- Forvarm
Forvarm airfryeren til 180 grader. - Skær tortillaerne
Læg alle tortillaerne oven på hinanden, og skær dem i halve og derefter i 8 trekantede stykker. Kom dem i en skål, og vend dem med olivenolie, salt og paprika. - Steg
Steg dem i airfryeren i 5 minutter, og riv derefter cheddarost over. Sæt dem tilbage i airfryeren i yderligere 5 minutter, eller indtil osten er smeltet. - Top
Hak tomaten fint, og hak korianderen. Top de varme nachos med tomat, jalapeños og koriander. - Servér
Servér med guacamole og cremefraiche.