Sarah Bernard er blevet en af Norges store julefavoritter og er nemmere at lave, end man skulle tro. De lækre små kager har den perfekte størrelse, og de er så gode, at det er svært at stoppe efter én. Dejlige til en kop kaffe.
Sådan laver du Sarah Bernard
- Lav chokoladecremen
Hak chokoladen groft, og kom den i en skål. Varm fløden op i en gryde, til den damper, og hæld den over chokoladen. Lad det stå i et par minutter, og rør derefter, til chokoladen er smeltet. Dæk med plastfolie, og sæt på køl, til cremen er helt kold, 4 timer eller natten over. - Bag bundene
Forvarm ovnen til 200 grader almindelig ovn. Skær rullen med færdig kransekagemasse i ca. ½ cm tykke skiver. Læg dem på en bageplade med bagepapir, og bag dem midt i ovnen i 7–9 minutter, til de er gyldne i kanten, men stadig bløde. Afkøl på bagepladen. - Pisk cremen
Kom chokoladecremen i en Wilfa Probaker, og pisk ved middel hastighed, til den er blevet en luftig creme. Pas på ikke at piske for længe – så bliver cremen kornet og skiller til sidst, ligesom overpisket flødeskum. - Sprøjt
Kom cremen i en sprøjtepose med rund tylle, eller klip en åbning på 1 cm i enden af posen. Sprøjt en lille top på hver bund, og træk cremen skråt ud mod kanterne med en kniv, så der bliver en lille spids. Sæt på køl i ca. 1 time. - Rist mandlerne
Rist mandelflagerne gyldne på en tør pande ved middel varme. Hold godt øje – pludselig begynder de at tage farve, og så kan de hurtigt blive for mørke. - Smelt glasuren
Kom chokolade og kokosfedt i en lille skål, og smelt det sammen over vandbad. Sørg for, at der ikke kommer vand eller damp ned i skålen. Lad glasuren køle lidt af, men brug den, mens chokoladen stadig er flydende. - Dyp
Dyp cremetoppen på kagerne i chokoladen, og læg dem på bagepapir. Sæt en eller to mandelflager på toppen, og sæt kagerne på køl, til chokoladen er stivnet.
Tips:
- Kagerne kan fryses og holder sig i flere dage i køleskabet. Opbevar dem i en lufttæt dåse med bagepapir mellem lagene.